Til startsiden Udskriv side Sitemap


Maria og gadens børn 

Maria og gadens børn

Maria og gadens børn – kan læses af både børn og voksne, men frarådes børn under 13 år. Bogen indeholder socialrealistiske beskrivelser af unges vilkår, og af deres problemer. Vilkår og problemer som ellers aldrig ser dagens lys. Bogen har en stor sandhedsværdi, og bliver derfor også brugt til undervisningsbrug.

Gennem en lang række digte – som oftest i jegform – fortælles om stoffers nedbrydende virkning, socialt som psykisk. Også relaterede emner berøres. Der gives tillige mulighed for, at læseren selv kan arbejde med teksterne på et højere niveau.

Unge bliver udsat for påvirkninger af deres omgivelser, men disse påvirkninger afspejler ikke altid sandheden. Viden der stammer fra brugere af stoffer, eller fra dem der sælger dem, kan ikke stå alene.

Det er bogens berettigelse at vise en anden verden. Læs og bedøm selv.

Bogen kan bestilles her

Døden - og de andre jeg kender  

Døden - og de andre jeg kender

Denne bog skal oplyse og forbedre læsernes forståelse for, hvad kriminalitet er og fører med sig, og hvordan unge kan blive trukket ind i et miljø, som er umådeligt svært at komme ud af. Ved hjælp af protrætter af mennesker, skildres dette i små let forståelige digte.

Ved hjælp af en forfatterkommentar sidst på side 11, anlægges et overordnet plan, som går som en implicit rød tråd igennem bogen. Kulminerende med en kritik af ”Muhammed tegningerne” som viser fremad, inspirerende til opbyggeligt arbejde. Ved at stille ”Muhammed tegningerne” i et nyt lys som bygger på kognitiv tænkning, gives der en ny mulighed for, at vælge hvordan man vil anskue dem. Og det er netop i valget, at friheden skal findes, og et nyt resultat kan skabes, som bygger på skelnen imellem fantasi og virkelighed. Derfor egnet til skolebrug.

Læs også på siden Mere end et forlag

Bogen kan bestilles her

Bindeled 

Bindeled

Kamal Ahmanes bog Bindeled er blevet til uden at forlaget har bestemt noget. En indvandrer skriver om sig selv og sit liv, og laver dermed en tids historisk beretning om sig selv og hans verden.

Kamal Ahmane
Bindeled
Digte
96 sider. Pris 80 kr. Bogladen.

Købes i boghandlen.

 

Udsendt materiale ved udgivelsen, af Kamal Ahmane: 

"Jeg er født i 1970 i Kabylien, og er altså berber. Min far har fortalt mig om den store befrielseskrig. Det var en rædselsvækkende periode. Siden uafhængigheden af Algeriet i 1962, har landets forfatninger defineret Algeriet som en nation bestående kun af arabiske og islamiske entiteter, hvilket udelukker berbernes kultur og identitet

Under borgerkrigen i 90erne ville islamisterne udrydde vores kultur. Mange berbiske kunstnere blev dræbt. Jeg har arbejdet som journalist og deltaget i mange fredelige demonstrtaioner for ytringsfrihed og demokrati i Algeriet. Som borger i Danmark blev denne kamp implicit, navnlig i betragtning af den stigende fundamentalistiske trussel og fremkomsten af en politisk islam."

 


Forlagene v/Anker Hansen | Eskebækparken 11 st. mf. | 8660 Skanderborg | Tlf.: 3125 8536 | E-mail: